Føljeton: "Dage i Roskilde", afsnit 3

Onsdag, 2/7:

At vågne op på Roskilde bliver mindre inspirerende, for hver dag der går. De små ritualer; at drikke vand, hente mere vand, vand i hovedet. We need water and maybe somebody’s daughter.

Derud på formiddagen er mit køleaggregat stadig funktionelt. Snævar tror mig ikke, så vi tager et par kolde hver. Det ruller på. Og ned igen. Snævar og Hekmat tager ind til City. Hvad gør jeg?

Slentrer ned mod East. Hvorfor? Tja, jeg har vel en ikke videre raffineret plan om at nasse på nogens øl. Navnlig Frodos eller Jeppes.

Når dog ikke videre end over broen, før Tine ringer. Det skal med, at vi forinden har været involveret i et mindre drama. Vor fælles veninde Julie Sejer har mistet sin telefon aftenen før.

Det står klart for mig, da en eller anden tilbagestående kjøvenhavner ringer til mig kl. 5 (!) om morgenen, for at sige at han har Julies telefon. Han vil tilmed have ros for ikke at have stjålet den. Tja…

Det største problem er imidlertid, at hverken Tine eller jeg ved, hvor Julie befinder sig, endsige hvordan eller under hvilke omstændigheder, hun har forlagt sin telefon. Er hun mon gået omkuld i et hegn? Hun er mindst et år yngre end os, og vi føler et vist ansvar.

Overskrifterne om drugrape og udpumpning må dog blive i skuffen. Tine ringer for at sige, at hun i selskab med Julie vil nyde et par bajerske øl med mig. I min lejr. Jeg løber (ja!) tilbage for at møde disse to ualmindeligt smukke kvinder, som nys er vendt tilbage fra et litteraturkursus i Stockholm.

Vi sludrer lidt, men Julie er vældig bagstiv, og som den nomade hun er, må hun finde hvile, når hun kan. Så hun går og overlader mig og Tine til at sladre lidt om vor fælles ven Rune. Forinden har jeg spontant opført min lettere uortodokse a capella version af Cornelis Vreeswijks ”Veronika”. Sang den i koret på efterskolen, og den har aldrig sluppet sit tag i mig.

”Men tycker du, Veronika, att morgonen är grå.
Och ångrer att du någonsin lät honom gå (…)”

Christoffer - troubadour

Efter Julies exit, synger jeg (akkompagneret af mit stærkt spartanske guitarspil) ”Ett enskilt rum på Sabbatsberg” (John Holm) samt ”Nådens år” (Ulf Lundell) eksklusivt for Tine. Herefter går vi ned til broen og venter forgæves på ”Kjøbenhavns Robin Hood”.

Tine og Christoffer ved pishegnet

Va hände sen, va hände sen...

Møder min bror og vi bliver enige om, at nu skal vi være fulde. Vi slutter, at Frodo er en lempelig partner in crime. Han er tændt på at få sin Dr. Nielsen drukket. Det gør vi og bliver standerstive. Kommer en smule på ret køl ved hjælp af et par burgere, men Jeppe går alligevel kold i lejren. I mit telt. Tager ud med Hekmat, Snævar og Martin Sejr for at chikanere forbipasserende.

Martin Sejr – ankom først onsdag

Vi sætter os ned til nogle svenskere af det smukke køn. Lykkedes med at foregive over for een af dem, at jeg kommer fra Jakobsberg (en förort). Går godt i cirka 30 minutter, inden hun afslører mig.

Men vi kommer nu godt overens alligevel…