Føljeton: "Dage i Roskilde", afsnit 4

Torsdag, 3/7:

Ekstremt tør i munden, intet i mit system fungerer tilsyneladende efter hensigten. Og så er formiddagen faktisk dagens højdepunkt!

Min onkel med kæreste samt min kusine plus kæreste kigger forbi med en ramme.

Min onkel, eller ”gonkel” som jeg kalder ham, er altid god for en Roskilde-anekdote fra de sene 70’ere eller tidlige 80’ere. Som dengang i ’81 hvor det regnede uafbrudt, og The Band med flere meldte afbud…

Man kommer ikke udenom, at min onkel har haft instrumentel betydning for min musikalske opdragelse – og så tilhører han den udvalgte skare af familiemedlemmer, der rent faktisk læser denne blog!

Eftermiddagen bliver et veritabelt helvede. Ingen jokes, ingen pranks bare alt for varmt og træt.

Det bliver ikke bedre, da jeg bevæger mig op på selve festivalspladsen. Stuvende fyldt, en krydsning mellem Woodstock og Aulum dyrskue.

Tager en hurtig beslutning om med det samme at påbegynde opvarmningen til Hellacopters med Jeppe og hans højskolevenner. Bliver dog hurtigt træt af små poder, der ønsker at belære mig om musik. "Zappa er et geni!"; "Du skal høre ham dér Steve Gadd, han er vistnok een af verdens bedste trommeslager". Havde jeg haft min Luger med…

Nå, men nogle af dem er da helt fine, og begiver os mod koncerten. På min vej op til Grøn…, jeg mener Arena, løber jeg ind i gode gamle Jeppe Greve. Han fortæller mig, at Agora P er P for party.

Alle idioter på pladsen skal se Radiohead, så vi ender helt foran til Hellacopters. Skal selvfølgelig pisse lige inden koncerten. I køen til lokummet byder jeg mine nye landsmænd på løst snus. De bliver helt paf og udbryder: ”löst snus? Fan! Är du norrlänning?”.

De grå masser til Radiohead

Hellacopters är sjukt jävla bra! De starter med ”Hopeless Case Of A Kid Denial”, og selvom de kun har formået at overtage KISS’ energi på scenen og således mangler et sangmateriale, der kan holde i en halv halvanden time, giver de et godt show. Et studie i rock ’n’ roll posing og pentaton guitarsoloer.

Dregen fra Backyard Babies kommer med til sidst - pissefuld, ledningen går ud af spaden, da han skal spille een af sine patenterede ”gnide på samme streng i 30 sekunder”-soloer. Jeg tænker dog mest på, at jeg egentlig godt gad at se Backyard Babies lige nu. Mest af alt kunne jeg dog tænke mig at se Grebbestads stolthed, Loud ’n’ Nasty. Men det forbliver nok en drøm på klodens mest prætentiøse festival.

Dregen i et ædru øjeblik

Der sker heller ikke så meget mere for mig. Går kold kl. 0:30 for at hente noget af den tabte søvn.