tirsdag den 28. oktober 2008

Valg af slips

Jeg skal til bryllup på lørdag.

Jeg skal have slips på, så meget står klart. Man kan ligesom ikke have jakke, vest og skjorte med (sin morfars) manchetknapper på uden samtidigt at iføre sig slips.

Første hurdle var at lære at binde skidtet. Missionen fuldført (tak, Mads Christensen!).

Nu skal jeg vælge et slips til lejligheden...

Jeg holder en audition!

1. Deltager: Rød/blåt stripet slips venligst udlånt af min bror



- De to farver giver en bordeaux effekt, der står virkelig godt til sort! Slipset er ganske tykt med en del indlæg, så min Full Windsor knude kommer virkelig til sin ret! Dog er det ikke helt den stil, jeg ønsker at ramme med resten af mit outfit. Det kan ej ses på billedet, men jeg bærer mørkegrønne fløjlsbukser samt mine brune, håndsyede spanske Tony Mora støvler.

I øvrigt et fantastisk pose - jeg ser ud som om, jeg er på vej til arbejdet i Roskilde Bank, hvor jeg sikrer mig en favorabel aftrædelsesordning efter at have hardcore-spekuleret opsparernes penge væk!

2. Deltager: Brunt/økohvidt vaffelternet slips også udlånt af brormand



- Hvor svært kan det være at tage et billede, store idiot! Nå, men hvis slipset før havde meget indlæg, har dette slips det i ekstrem grad. Den brune nuance står fint til resten af sættet - men det er ligesom ikke 1800-tal nok! Sorry, brormand. Dine slips er no go!

3. Deltager: Petroliumsgrønt slips fra egen samling



- Det værste pose, men det bedste slips? Det er tyndt uden at være for tyndt. Knuden har en perfekt størrelse, og farven står fantastisk til mine støvler! Det er efter min mening et slips, der signalerer både fest og værdighed. Modsat bæreren. Jag tror, den heter duga!

4. Deltager: Sort slips købt i H&M



- Begravelsesslipset. Er glat som bare f***** og tyndere end Kate Moss i Auschwitz. Med andre ord fuldstændig uhåndterbart. Den slanke form bevirker dog, at mit outfit får præcis det vintage snit, jeg jagter. Men jeg er ikke med i en western, og jeg skal ikke til begravelse. Jeg skal faktisk til bryllup, og så duer det bare ikke at være man in black.

Og mht poset: Hvem prøver du at være? Patrick Bateman? Christ!

Næh, det grønne slips vinder. Andre spørgsmål trænger sig imidlertid på. Kan jeg fx holde til at have den øverste skjorteknap knappet i op imod 12 timer? Vil folk opdage, at min overfrakke er 1½ cm kortere end min jakke? Problems, problems...

Ingen kommentarer: