lørdag den 4. oktober 2008
6 Def Leppard: "Love Bites"
Som min bror så rammende har sagt det: Def Leppard er et band, man gerne vil ignorere, men ikke kan komme uden om på grund af sangenes uomtvistelige kvalitet. Vise ord. Def Leppard formåede fra 80'ernes start til slutning at bevæge sig fra heavy rock til storsælgende radiopop. Det skal de selvsagt ikke høre et ondt ord for herfra. Min og Jeppes aversion mod Def Leppard bunder snarere i deres nedladende udtalelser om andre bands, der ikke var så heldige at beholde deres pladekontrakter efter grungens syndflod. Def Leppard fastholder stædigt sin berettigelse frem for eksempelvis Warrant, på trods af at de stort set heller ikke har solgt en plade siden 1992. Love Bites er dog en godt sammensat ballade, der på fremragende vis bygger op til et gysende crescendo i omkvædet. Ses her i en liveversion fra hjembyen Sheffield men forefindes ellers på mesterværket Hysteria.
Kuriosa: EMI havde i sin tid valget mellem at skrive kontrakt med Iron Maiden eller Def Leppard. Hvad har mon været den bedste forretning?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar