Det stoute folk, som vi ved hjælp af godt gammeldags bilhandler-diplomati fik med i skilsmissen fra Norge og udnyttede i mange år, indtil det som en fremmedgjort teenager brød personaleunionen i 1943, behøver vor støtte!
Mest af alt økonomisk støtte, men deri kan jeg ej være dem behjælpelig. Jeg er fattig som en kirkerotte. Dog findes der andre måder at vise sin sympati på.
Således bærer jeg i lynlåsen til mit trommestiksfutteral et lille forgyldt vedhæng forestillende vulkanøen i Atlanterhavet.
Forbrødring
Ingen kommentarer:
Send en kommentar