lørdag den 4. oktober 2008

Top 10 powerballader på youtube

Hvad I, kjære læsere, i lang tid har kunnet nyde godt af på andre blogs, er nu også kommet hertil. Integrerede youtube-videoer. Hosianna!

Det er også en vej ud af min blogtørke. Hosianna in Excelcis!

I kan med andre ord forvente jer masser af indlæg i stil med "se den sindssyge hund, der skambider en hel børnehave på tur". Typ.

I dag er en nederlagets dag for det intellektuelle niveau på bloggen.

Som det første vil jeg præsentere jer for en top 10 over powerballader på youtube. Bid mærke i hvert enkelt ord i den sætning.

Altså:
- der findes flere gode powerballader end 10
- de findes ikke alle sammen på youtube

Jeg vil ikke begynde at stille en masse regler op, for hvad der kvalificerer som en powerballade. Det har andre gjort før mig, og deres konklusioner er dybt intetsigende. Denne liste er altså dybt subjektiv og usaglig. Jeg har ikke taget hensyn til hverken salgstal eller ligestilling.

Hvis jeg endelig skal begynde at remse kriterier op, så tror jeg, at melodi og patos vejer tungt i denne sammenhæng. En powerballade skal desuden helst foregå i et adstadigt tempo, og den må ikke have et alt for positivt budskab rent lyrisk.

Det var prologen - nu kommer videoerne.

NB! De viser sig, at grådige mulinationale pladselskaber har fjernet muligheden for at embedde størstedelen af videoerne på listen. Typisk!

Ingen kommentarer: