tirsdag den 17. juni 2008

Indkøbt

L Ron Harald: "Maximal Rowdyness" (CD - 150 kr, Stereo Studio)
- Så kom det nyeste udspil fra landets vigtigste kunstner. De numre jeg i forvejen kendte fra albummet (Brænne Dæk & Connie) pegede i hver sin retning - en god og en dårlig. Det bizarre er at ingen af numrene er repræsentative for resten af albummet. Der ikke umiddelbart lever op til Haralds standard. 2006's Vi' fra Jylland gik produktionsmæssigt nye veje men var rent lyrisk utrolig stærk. Selvom Æ' MannMaximal Rowdyness behandler emner som fod-fetisch og hylder legendariske Bobs Café i Sønderborg, virker det lidt som om, han har tabt sin kant. Nok engang er det Roit-a-Lot (som i røgter meget!), der leverer det bedste track. Og nok engang længes jeg tilbage til Pornogangster og i et vist omfang Øl, fisse & rapmusik. Produktionen var tight, og teksterne formåede på bedste vis at male et arkaisk sønderjydsk persongalleri. Det gør Maximal Rowdyness ikke.

Creed: "Greatest Hits" (CD - £5, Play.com)
- Blast from the past. Jeg brød mig ikke videre om dette kristne post-grungeband, dengang de styrede æteren først i 2000-tallet. Men VH1 har overbevist mig om, at i hvert fald Higher bør være en del af min pladesamling. Desuden passer Creed jo fint ind med min syge Stryper-fascination.

Alanis Morissette: "Jagged Little Pill" (CD - £5, Play.com)
- Blast from the past II. Jeg kender jo allerede de fleste af sangene by heart fra dengang Alanis var dronning. Her over 10 år senere vil jeg ikke undvære pladen, der gjorde hende til et generations-ikon.

Ingen kommentarer: