
Dette var synet, der mødte mig, da jeg kom hjem fra arbejde. Jeg fik engang at vide, at jeg havde meget "gøj" i håret. Gøj er vistnok et sjællandsk* for noget klistret. Well, min müsli med mælk havde var i dagens løb tørret ind til en tør gang gøj, der kunne bruges som fugemasse i en snæver vending.
Müsli. At spise det føles som at tygge sig igennem en mindre foderstofcentral - at vaske det af en tallerken efter syv timers indtørring er umenneskeligt! Hele forløbet bekræftede dog blot en gammel antagelse: Morgenmad kan for mig ikke forenes med en mødetid. Det går bare ikke.
Lesson learned.
*Kjøwenhawnsk på jydsk
2 kommentarer:
Hov - jeg føler mig truffet!
I så fald undskylder jeg dybt. Sjællændere er også mennesker - beboerne fra Bananøen falder derimod uden for denne kategori.
Send en kommentar