søndag den 26. april 2009

Noma er ingen andedam

Fik endelig set den meget omdiskuterede dokumentar om restaurant Noma. På NRK ganske vist, men alligevel... Chefkok, Rene Redzepi, er i pressen blevet fremstillet som sådan en køkkenets Napoleon, en oblæst, kolerisk nar.

Og ja, han råber og skriger af sine kokke. Men ingen, ingen, af kokkene mener han er uretfærdig. Han er bare besat af at blive den bedste. Han er en kunstner på sit felt, og de ser det alle som en ære at arbejde for ham.

Noma er p.t. een af verdens restauranter (to eller tre stjerne i Michelin-guiden eller sådan noget), men det er lidt modstræbende, at danskerne anerkender den succes. For på samme måde som flegmatiske Michael Laudrup er et nationalikon, så mener vi at ingen succes er værd at blive sur og uvenner over. Resultater skal opnåes gennem leg, spas og wienerbrød - og ellers kan det da også være ligemeget...

Rene Redzepi burde være det nye nationalikon - og for min skyld også ny landstræner i fodbold efter Morten Olsen.

Ingen kommentarer: