Der måtte handling til. Jeg skrev til Big John, der var så venlig at give mig navnene på sine grossister. Tak for det... I virkeligheden var det et sensai-råd: Meningen var selvfølgelig, at jeg selv skulle gå på opdagelse i den århusianske fødevarebranches underbug. Prøvede den dansk ejede grønthandlerkæde i Viby Centret. No dice. I dag prøvede jeg den tyrkiske grønthandler på hjørnet af Grønnegade og Nørre Allé (hedder noget på tyrkisk). Bingo.
Den lilla raggaren
Hjem og prøve, fiskede en hel chipotle op af dåsen, der havde rejst den lange vej fra Mexico. Prøv at forestille jer en soltørret tomat, som i stedet for at være badet i dårlig solsikkeolie og vissen timian svømmer rundt i et bad af tyk og røget chilisovs. Smagen er guddommelig. Det brænder som ind i helvede, selvfølgelig. Jeg ved ikke om alle chilielskere er massochister, men smerten følger bare med, lissom.
Nu kravler jeg op på sæbekassen og giver en svada: Selvom etnisk og eksotisk mad i højere grad finder vej til supermarkedernes hylder er den stadig pakket ind i dansk middelmådighed. Dyre pakkeløsninger fra Santa Maria, der blot skal tilsættes kylling. Jeg gav 15kr (femten kroner!) for en mexikansk specialitet, der garanteret holder til mange dejlige retter (og lidt snackspiseri).
Så kjære læsere: Brug jeres lokale grønthandler! Udnyt for himlens skyld, at Danmark er blevet et multietnisk samfund. Det viser sig nemlig, at andre kulturer har en laaaangt mere sofistikeret kulinarisk tradition end blæver-Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar