Gah!
Ja, jeg er narcissist.
lørdag den 29. november 2008
torsdag den 27. november 2008
Flyversjus
I dag har jeg lovet min ven Casper at drikke flyversjusser med ham. Og jeg ved ikke helt...
Kan man drikke en drink, der består af citronvand og snaps, uden at være skolelærer i en dansk familiefilm fra 60'erne?
Jeg plejer at have visse krav til mit snapseindtag:
- Den skal komme i små glas
- Den skal komme fra en vis by ved Limfjorden*
- Den skal være iskold, tykflydende som heksens bryg
Jøderne er Guds udvalgte folk. Det er deres åg. Danskernes åg er en nationaldrik, der er det rene gift for kroppen.
*Drik aldrig Svendborg-snaps - den smager af tequila! Det skyldes nok, at den fremstilles af abemennesker...
Kan man drikke en drink, der består af citronvand og snaps, uden at være skolelærer i en dansk familiefilm fra 60'erne?
Jeg plejer at have visse krav til mit snapseindtag:
- Den skal komme i små glas
- Den skal komme fra en vis by ved Limfjorden*
- Den skal være iskold, tykflydende som heksens bryg
Jøderne er Guds udvalgte folk. Det er deres åg. Danskernes åg er en nationaldrik, der er det rene gift for kroppen.
*Drik aldrig Svendborg-snaps - den smager af tequila! Det skyldes nok, at den fremstilles af abemennesker...
tirsdag den 25. november 2008
Bandet der aldrig blev
Juletid er, om ikke andet, ensbetydende med een ting: Christmas Time - Don't Let The Bells End med The Darkness er fast bosiddende i min MP3-afspiller.
I den forbindelse tænker jeg altid lidt på The Darkness - bandet, der skulle være glam, puddel og heavyrockens redning og endte som...ja, hvad endte de egentlig som?
Justin Hawkins skred, angiveligt fordi han ikke kunne tåle mosten, og siden har man ikke hørt så meget fra T'Darkness.
Men for mig døde The Darkness allerede, da jeg så dem i Valbyhallen vinteren 2006. De begik nemlig dét, der allerede i fritidsklubben er den ultimative dødssynd: De startede forfra på et nummer! Ja, det gjorde de faktisk!!!
Fra det øjeblik viste jeg, at de aldrig ville blive til noget. Nogensinde.
Heldigvis var jeg tidligere på aftenen blevet blæst væk af et band, der var alt det, The Darkness prøvede at være: Rockede, bøssede, symfoniske og retroglam. Jeg taler naturligvis om The Ark med den uforlignelige Ola Salo i front.
De har forsødet min tilværelse lige siden den dag. The Darkness derimod hører jeg kun til jul...
I den forbindelse tænker jeg altid lidt på The Darkness - bandet, der skulle være glam, puddel og heavyrockens redning og endte som...ja, hvad endte de egentlig som?
Justin Hawkins skred, angiveligt fordi han ikke kunne tåle mosten, og siden har man ikke hørt så meget fra T'Darkness.
Men for mig døde The Darkness allerede, da jeg så dem i Valbyhallen vinteren 2006. De begik nemlig dét, der allerede i fritidsklubben er den ultimative dødssynd: De startede forfra på et nummer! Ja, det gjorde de faktisk!!!
Fra det øjeblik viste jeg, at de aldrig ville blive til noget. Nogensinde.
Heldigvis var jeg tidligere på aftenen blevet blæst væk af et band, der var alt det, The Darkness prøvede at være: Rockede, bøssede, symfoniske og retroglam. Jeg taler naturligvis om The Ark med den uforlignelige Ola Salo i front.
De har forsødet min tilværelse lige siden den dag. The Darkness derimod hører jeg kun til jul...
mandag den 24. november 2008
søndag den 23. november 2008
Roll-on
FYI: Jeg er den eneste idiot i verden, der bliver allergisk over for en hudvenlig roll-on fra Nivea.
Seriøst, mine armhuler bare klør og klør.
Fiasko var ordet.
lørdag den 22. november 2008
Lennon, McCartney & Atatürk
Politikens kultursektion bringer i dag to artikler. Den ene angående en ny kontroversiel film om Tyrkiets landsfader, Kemal Atatürk. Han bliver i filmen fremstillet som lidt af en fordrukken, storrygende horebuk, og den slags går ikke upåagtet hen i Tyrkiet, hvor Atatürk bliver dyrket som en guddom. Filmens skaber siger, at han ønsker at pille Atatürk ned fra den ufejlbarlighedens piedestal, der ikke inspirerer til andet end beundring for beundringens skyld.
Omtrent samme skæbne er på mange måde overgået The Beatles og deres selvbetitlede hvide album, der i disse dage fylder 40 (sic!). Erik Jensen proklamerer i sin fødselsdagstale, at han gerne vil dekonstruere Beatles-myten og i stedet fokusere på sangene. Dermed mislykkes han med sit projekt, idet sangene på The White Album i sagens natur også indgår i myten. Hvorfor tør han ikke sige, at sangmaterialet på denne stærkt underproducerede B-side samling er genstand for en forjættelse, der i sig selv ville kunne påklæde historiens samlede skare af kejsere? Jensen bærer blot ved til dette mytiske bål, der fritager generationer og atter generationer for kritisk stillingtagen til rytmisk musik over en bred kam: Thi, det bliver jo ej bedre end The Beatles! Åh, ak og ve...
I øvrigt kan jeg konstatere, at Axl Rose langt om længe er kravlet op fra sin selvskabte musikalske incestkælder og har udgive sit første soloalbum, Chinese Democracy. Jeg har ganske vist ikke hørt noget fra det - endnu, men jeg hørte da et af numrene tilbage i 2001...
Forskellen på dengang og nu er, at Guns 'n' Roses som fænomen har mistet størstedelen af sin tiltrækningskraft. Yngre generationer med hang til dekadent puddelrock har for længst kastet sin kærlighed på genrens foregangsmænd, Mötley Crüe. Med The Dirt erobrede de tronen tilbage, men deres nyvundne succes kan ikke blot tilskrives publikums hang til snask på skrift. The Crüe har lært nok af KISS til at vide, at man skal give rockpublikummet, hvad de vil have - NU!!!
De tager på turne, indspiller albums og giver sig selv på godt og ondt. Axl Rose leger Garbo og vender tilbage med den slatne ballon fra den oppustede og skampulede rockkliché, han aldrig formåede at opfylde.
Omtrent samme skæbne er på mange måde overgået The Beatles og deres selvbetitlede hvide album, der i disse dage fylder 40 (sic!). Erik Jensen proklamerer i sin fødselsdagstale, at han gerne vil dekonstruere Beatles-myten og i stedet fokusere på sangene. Dermed mislykkes han med sit projekt, idet sangene på The White Album i sagens natur også indgår i myten. Hvorfor tør han ikke sige, at sangmaterialet på denne stærkt underproducerede B-side samling er genstand for en forjættelse, der i sig selv ville kunne påklæde historiens samlede skare af kejsere? Jensen bærer blot ved til dette mytiske bål, der fritager generationer og atter generationer for kritisk stillingtagen til rytmisk musik over en bred kam: Thi, det bliver jo ej bedre end The Beatles! Åh, ak og ve...
I øvrigt kan jeg konstatere, at Axl Rose langt om længe er kravlet op fra sin selvskabte musikalske incestkælder og har udgive sit første soloalbum, Chinese Democracy. Jeg har ganske vist ikke hørt noget fra det - endnu, men jeg hørte da et af numrene tilbage i 2001...
Forskellen på dengang og nu er, at Guns 'n' Roses som fænomen har mistet størstedelen af sin tiltrækningskraft. Yngre generationer med hang til dekadent puddelrock har for længst kastet sin kærlighed på genrens foregangsmænd, Mötley Crüe. Med The Dirt erobrede de tronen tilbage, men deres nyvundne succes kan ikke blot tilskrives publikums hang til snask på skrift. The Crüe har lært nok af KISS til at vide, at man skal give rockpublikummet, hvad de vil have - NU!!!
De tager på turne, indspiller albums og giver sig selv på godt og ondt. Axl Rose leger Garbo og vender tilbage med den slatne ballon fra den oppustede og skampulede rockkliché, han aldrig formåede at opfylde.
Fra mit feed: Mitt liv som Hugo + Klara
Jeg snyder lidt. Ingen af disse blogs findes i mit feed, da pause.se lider af en form for bug, der kun gør det muligt at tilføje samtlige sitets blogs i ens feed. Sjusk!
Mitt liv som Hugo - en lektion i modern manlighet
Hugo Rehnberg er blog-generationens mentor i Sverige.
Han er chef for Lejon Media og har i sin egenskab heraf oplært unge vilde som Kristoffer Ahlström og Viktor Barth-Kron. Det mærkes, at han egentlig er lidt for gammel til det her. Han opdaterer (alt for) sjældent og befinder sig nok egentlig bedst med at skrive regulære artikler i et trykt magasin.
Når han skriver, er det dog som oftest lysende. Han lider ikke af det sædvanlige storhedsvanvid men fejrer i stedet antiheltens triumfer. Han er lun, skarp og en smule livstræt. Han har set alt, prøvet det meste og væmmes inderst inde ved gang på gang at skulle gentage den cyklus.
Han har dog et problem. Han behøver en klovn at spejle sig i. En mere kæk (og yngre) modspiller, i hvis lys Hugo fremstår endnu mere livsklog. I gamle dage var Thomas Eriksson (tidl. på Moore) denne klovn.
Klara - det gör bara ont i början
Nu om stunder er det Klara Svensson, nyindsat webredaktør på Pause.
Klara slog sit navn fast som brødrene Schulmans luder/madonna på 1000 apor. Klara er ligeså cafe-deskriptiv som alle andre kvindelige svenske bloggere, samtidig med at hun lettere vulgært spiller an på sin seksualitet (hence: undertitlen på hendes nuværende blog).
Klara vækker et par gange om ugen den sovende bjørn, Hugo Rehnberg, med sine drillerier og derfor og kun derfor læser jeg hendes blog. Hun er det binære komponent til den store mester.
Inden jeg kommer til at virke alt for hård mod gulliga Klara, vil jeg da lige understrege, at hun nu som før er klasser bedre end hendes blege arvtager på 1000 apor, den evige efterskoleelev Amanda Colldén.
Mitt liv som Hugo - en lektion i modern manlighet
Hugo Rehnberg er blog-generationens mentor i Sverige.
Han er chef for Lejon Media og har i sin egenskab heraf oplært unge vilde som Kristoffer Ahlström og Viktor Barth-Kron. Det mærkes, at han egentlig er lidt for gammel til det her. Han opdaterer (alt for) sjældent og befinder sig nok egentlig bedst med at skrive regulære artikler i et trykt magasin.
Når han skriver, er det dog som oftest lysende. Han lider ikke af det sædvanlige storhedsvanvid men fejrer i stedet antiheltens triumfer. Han er lun, skarp og en smule livstræt. Han har set alt, prøvet det meste og væmmes inderst inde ved gang på gang at skulle gentage den cyklus.
Han har dog et problem. Han behøver en klovn at spejle sig i. En mere kæk (og yngre) modspiller, i hvis lys Hugo fremstår endnu mere livsklog. I gamle dage var Thomas Eriksson (tidl. på Moore) denne klovn.
Klara - det gör bara ont i början
Nu om stunder er det Klara Svensson, nyindsat webredaktør på Pause.
Klara slog sit navn fast som brødrene Schulmans luder/madonna på 1000 apor. Klara er ligeså cafe-deskriptiv som alle andre kvindelige svenske bloggere, samtidig med at hun lettere vulgært spiller an på sin seksualitet (hence: undertitlen på hendes nuværende blog).
Klara vækker et par gange om ugen den sovende bjørn, Hugo Rehnberg, med sine drillerier og derfor og kun derfor læser jeg hendes blog. Hun er det binære komponent til den store mester.
Inden jeg kommer til at virke alt for hård mod gulliga Klara, vil jeg da lige understrege, at hun nu som før er klasser bedre end hendes blege arvtager på 1000 apor, den evige efterskoleelev Amanda Colldén.
Jeg, et overklassebarn
Lørdag morgen kl.7:00
Står op
Skriver
I bad
Barberer mig
Kigger ind i klædeskabet
Ønsker mig en skødefrakke
Her findes bare
Strik i brune nuancer
Laver kaffe, morgenmad
Læser avis
Hører Mozart
Jeg, et overklassebarn
Står op
Skriver
I bad
Barberer mig
Kigger ind i klædeskabet
Ønsker mig en skødefrakke
Her findes bare
Strik i brune nuancer
Laver kaffe, morgenmad
Læser avis
Hører Mozart
Jeg, et overklassebarn
fredag den 21. november 2008
Dagen blev til nat
Solen var et hån
Shamanens søvn
Vågnede brat
Fader bragte øl
Sødt at søbe
Tungt at drømme
Silde opstanden
Fandtes kun mørke
Hagl og kulde
Shamanens søvn
Vågnede brat
Fader bragte øl
Sødt at søbe
Tungt at drømme
Silde opstanden
Fandtes kun mørke
Hagl og kulde
torsdag den 20. november 2008
Fra mit feed - Stureplans vackraste
Har hjemme på 1000 apor. Forfatteren er den mystiske Koko Kintyre, et alias der dækker over... Ja, hvem egentlig? Der er i tidens løb blevet gættet på flere navne: Kristoffer Ahlström, Roland-Philippe Kretzschmar, Niklas Rahm eller måske mest oplagt: een af brødrene Schulman.
Førhen gjorde bloggen sig mest i stærkt kyniske og kradse kommentarer til de vederstyggelige vimmelbilder fra credd.se og finest.se. Kort og koncist. Ondt.
Men efter pausen i sommers er den ellers så leveringsdygtige blog blevet... moralsk? Det siger jeg i mangel på en bedre beskrivelse, for jeg tror egentlig bare, Koko Kintyre er gået fra at være arrogant elitær til at være belærende elitær.
Bevares, der er stadig guldkorn såsom facts om Peder Fogstrand-kampagnen, der har gjort Greven kult igen. Men når Koko Kintyre for 117. gang anbefaler et eller andet dårligt garageband eller en film, alle har set, står jeg kraftpetervælteme af!
Mest komisk var det, da han tipsede om Pusher-triologien. For at sætte ekstra trumf på fortalte han med beundring i stemmen om Kussekurt (I ved, ham fra Pusher 2 og 3, der lyder som Bamse og smadrer sin lejlighed med vilje). Fint nok, hvis det ikke var for, at Kintyre omtalte ham som Kuse-kurt (!). Kuuuuuuse-kurt, hahahaha.
Hvad fanden hjælper det at have e-mail adressen mittlivsomoverbegavad@gmail.com, når man ikke engang kan stave til kusse? Jeg ville give hvad som helst, for at se Kintyre gå ind på Asian Nam-nam House og bede om et skrald kuse. Kuuuuuse! Giv mig kuuuuuuse nu!!! Idiot.
Stureplans vackraste.
Førhen gjorde bloggen sig mest i stærkt kyniske og kradse kommentarer til de vederstyggelige vimmelbilder fra credd.se og finest.se. Kort og koncist. Ondt.
Men efter pausen i sommers er den ellers så leveringsdygtige blog blevet... moralsk? Det siger jeg i mangel på en bedre beskrivelse, for jeg tror egentlig bare, Koko Kintyre er gået fra at være arrogant elitær til at være belærende elitær.
Bevares, der er stadig guldkorn såsom facts om Peder Fogstrand-kampagnen, der har gjort Greven kult igen. Men når Koko Kintyre for 117. gang anbefaler et eller andet dårligt garageband eller en film, alle har set, står jeg kraftpetervælteme af!
Mest komisk var det, da han tipsede om Pusher-triologien. For at sætte ekstra trumf på fortalte han med beundring i stemmen om Kussekurt (I ved, ham fra Pusher 2 og 3, der lyder som Bamse og smadrer sin lejlighed med vilje). Fint nok, hvis det ikke var for, at Kintyre omtalte ham som Kuse-kurt (!). Kuuuuuuse-kurt, hahahaha.
Hvad fanden hjælper det at have e-mail adressen mittlivsomoverbegavad@gmail.com, når man ikke engang kan stave til kusse? Jeg ville give hvad som helst, for at se Kintyre gå ind på Asian Nam-nam House og bede om et skrald kuse. Kuuuuuse! Giv mig kuuuuuuse nu!!! Idiot.
Stureplans vackraste.
Dryp fra mit liv
Jeg har tænkt en del.
På noget interessant at skrive om. Jeg er noget til den konklusion, at jeg endnu ikke er i stand til at udlevere mig selv på min blog.
Det må komme drypvis. Et indlæg her og der. Jeg vil ikke blive deskriptiv. Ikke igen. Hvad rager det jer, at jeg i går købte minimælk og Niveacreme i Føtex? Nej vel? Jeg vil være sjov. Jeg vil være et lille lyspunkt i jeres hverdag, 30 sekunders smil på læben. Jeg vil give jer den fornemmelse, jeg får, når jeg besøger mine favoritblogs.
Og det er dér, jeg agter at starte. Med et koncept tyvstjålet fra andre bloggere vil jeg dele mine favoritter i bloggossfæren. De er alle på svensk. Don't ask me why. De kan det pis. Fortæl mig gerne om danskere, der kan. Jeg har ikke fundet dem endnu! I går prøvede jeg at tilføje Lars Bukdahls blog på Weekendavisen. Big deal. En linjes teaser og så kunne jeg ellers klikke mig ind på Weekendavisens hjemmeside. Hvad skal jeg med det i mit feed? Hva'?
Calle Schulman siger, man ikke skal undskylde blogpauser. Enig. Jeg ville jo aldrig gøre andet. Måske skulle jeg bare undskylde, når jeg endelig skriver indlæg?
Undskyld så!
På noget interessant at skrive om. Jeg er noget til den konklusion, at jeg endnu ikke er i stand til at udlevere mig selv på min blog.
Det må komme drypvis. Et indlæg her og der. Jeg vil ikke blive deskriptiv. Ikke igen. Hvad rager det jer, at jeg i går købte minimælk og Niveacreme i Føtex? Nej vel? Jeg vil være sjov. Jeg vil være et lille lyspunkt i jeres hverdag, 30 sekunders smil på læben. Jeg vil give jer den fornemmelse, jeg får, når jeg besøger mine favoritblogs.
Og det er dér, jeg agter at starte. Med et koncept tyvstjålet fra andre bloggere vil jeg dele mine favoritter i bloggossfæren. De er alle på svensk. Don't ask me why. De kan det pis. Fortæl mig gerne om danskere, der kan. Jeg har ikke fundet dem endnu! I går prøvede jeg at tilføje Lars Bukdahls blog på Weekendavisen. Big deal. En linjes teaser og så kunne jeg ellers klikke mig ind på Weekendavisens hjemmeside. Hvad skal jeg med det i mit feed? Hva'?
Calle Schulman siger, man ikke skal undskylde blogpauser. Enig. Jeg ville jo aldrig gøre andet. Måske skulle jeg bare undskylde, når jeg endelig skriver indlæg?
Undskyld så!
onsdag den 5. november 2008
Er Sven Auken en mobbertype?
Jeg fulgte med (saa længe jeg nu orkede) i det amerikanske valg på DR2.
Mellem indslagene debaterede Søren Pind og Sven Auken forskellige aspekter af amerikansk politik. Debatten foregik i en saglig tone og beskæftigede sig for en gangs skyld mest med netop politik og ikke saa meget med personer.
Troede jeg.
For undervejs i debatten begyndte de to debatører saa smaat at yppe kiv. Søren Pind, Gud bedre det, forivrede sig til at komme med en tilføjelse i Sven Aukens taletid, og saa skummede den gamle af raseri.
"Jeg afbrød ikke dig en eeeeneste gang", sagde han ud gennem tænderne.
Men det er ikke saa meget, det Auken siger. Det er maaden, han siger det paa: Hans nedladende tonefald, de haanligt himlende øjne...
Pludselig begyndte jeg at tro paa alle rygterne om, at Sven og søster Magrethe skulle have mobbet talere fra Dansk Folkeparti i Folketingssalen. Politik er følelser og må aldrig blive det rene kaffeslabberas. Men jeg holder personligt af at se politikere, der tør behandle hinanden med respekt. Som mennesker, de tilfældigvis er uenige med.
Ond?
Sven Auken har ingen respekt for sin modstander. Han vil tryne ham eller hende for enhver pris. Han er idealist, men maaske han skulle stoppe op og tænke:
Havde jeg opnaaet mere med en roligere facon?
Sven Auken mistede formandsposten i Socialdemokratiet. Han kunne ikke samarbejde med hverken de radikale eller fagbevægelsen. Han maatte overlade pladsen til en uerfaren kandidat. En Obama fra Esbjerg.
Han opnaaede ganske vist en del resultater som miljøminister, men skabte sig et utal af fjender i processen. Det er nemt at faa succes som minister, naar man har mandat til at tromle love igennem. Det er straks en anden snak at overbevise modparten om det gode i sin sag. Paa min barndomsegn stod der Svin Auken paa alle busskurene.
Sven Auken er en garvet og for saa vidt begavet politiker. Han gaar ikke ned i kadence, selvom han danser kræftens tunge danse macabre.
Een ting savner han dog:
Empati.
Mellem indslagene debaterede Søren Pind og Sven Auken forskellige aspekter af amerikansk politik. Debatten foregik i en saglig tone og beskæftigede sig for en gangs skyld mest med netop politik og ikke saa meget med personer.
Troede jeg.
For undervejs i debatten begyndte de to debatører saa smaat at yppe kiv. Søren Pind, Gud bedre det, forivrede sig til at komme med en tilføjelse i Sven Aukens taletid, og saa skummede den gamle af raseri.
"Jeg afbrød ikke dig en eeeeneste gang", sagde han ud gennem tænderne.
Men det er ikke saa meget, det Auken siger. Det er maaden, han siger det paa: Hans nedladende tonefald, de haanligt himlende øjne...
Pludselig begyndte jeg at tro paa alle rygterne om, at Sven og søster Magrethe skulle have mobbet talere fra Dansk Folkeparti i Folketingssalen. Politik er følelser og må aldrig blive det rene kaffeslabberas. Men jeg holder personligt af at se politikere, der tør behandle hinanden med respekt. Som mennesker, de tilfældigvis er uenige med.
Ond?
Sven Auken har ingen respekt for sin modstander. Han vil tryne ham eller hende for enhver pris. Han er idealist, men maaske han skulle stoppe op og tænke:
Havde jeg opnaaet mere med en roligere facon?
Sven Auken mistede formandsposten i Socialdemokratiet. Han kunne ikke samarbejde med hverken de radikale eller fagbevægelsen. Han maatte overlade pladsen til en uerfaren kandidat. En Obama fra Esbjerg.
Han opnaaede ganske vist en del resultater som miljøminister, men skabte sig et utal af fjender i processen. Det er nemt at faa succes som minister, naar man har mandat til at tromle love igennem. Det er straks en anden snak at overbevise modparten om det gode i sin sag. Paa min barndomsegn stod der Svin Auken paa alle busskurene.
Sven Auken er en garvet og for saa vidt begavet politiker. Han gaar ikke ned i kadence, selvom han danser kræftens tunge danse macabre.
Een ting savner han dog:
Empati.
tirsdag den 4. november 2008
Chicago
Jeg tænker tit paa USA.
Det billede jeg har af USA.
Det billede mine landsmænd har.
Det billede mine slægtninge og venner i USA har.
Er billedet det samme?
Obama lader til at vinde.
Han er en dygtig retoriker.
Han har svar på rede haand.
Han bor i Chicago.
Bandet Chicago lavede i sin tid en sang, Dialogue.
Terry Kath er den politisk bevidste.
Peter Cetera er den politisk ubevidste.
Guitar møder blæsere.
Teater møder musik.
Se videoen, hør sangen, læs teksten.
Part I.
Det billede jeg har af USA.
Det billede mine landsmænd har.
Det billede mine slægtninge og venner i USA har.
Er billedet det samme?
Obama lader til at vinde.
Han er en dygtig retoriker.
Han har svar på rede haand.
Han bor i Chicago.
Bandet Chicago lavede i sin tid en sang, Dialogue.
Terry Kath er den politisk bevidste.
Peter Cetera er den politisk ubevidste.
Guitar møder blæsere.
Teater møder musik.
Se videoen, hør sangen, læs teksten.
Part I.
Terry
Are you optimistic
'bout the way things are going?
Peter
No, I never ever think of it at all
Terry
Don't you ever worry
When you see what's going down?
Peter
No, I try to mind my business,
that is, no business at all
Terry
When it's time to function
as a feeling human being, will your
Bachelor of Arts help you get by?
Peter
I hope to study further,
a few more years or so. I also hope
to keep a steady high
Terry
Will you try to change
things, use the power that you have,
the power of a million new ideas?
Peter
What is this power you
speak of and this need for things to
change? I always thought
that everything was fine
Terry
Don't you feel repression just
closing in around?
Peter
No, the campus here is very, very free
Terry
Does it make you angry
the way war is dragging on?
Peter
Well, I hope the President
knows what he's into, I don't know
Terry
Don't you ever see the starvation
in the city where you live, all the
needless hunger all the
needless pain?
Peter
I haven't been there lately,
the country is so fine, but my
neighbors don't seem hungry 'cause
they haven't got the time
Terry
Thank you for the talk,
you know you really eased my mind
I was troubled by the shapes
of things to come.
Peter
Well, if you had my
outlook your feelings would be
numb, you'd always think
that everything was fine
Group
We can make it happen
We can change the world now
We can save the children
We can make it better
We can make it happen
We can save the children
We can make it happen
Abonner på:
Kommentarer (Atom)