De (i hvert fald to og meget trofaste og ikke mindst herlige - hej, Ibber og Subjective!) folk, der følger mig på twitter vil vide, at jeg er lidt af en hillbilly.Jeg kan bruge hele aftener på bare at skrive om, hvordan jeg sidder og hører Allman Brothers Band, .38 Special og ikke mindst Lynyrd Skynyrd. Jeg elsker NFL og Dallas Cowboys. Jeg elsker ishockey (der i Danmark og Sverige er bonderøvssport numero uno efter traktortræk) og Herning Blue Fox. Jeg prøver at gro en mullet...
...så måske er der noget om snakken? Lige nu sidder jeg og hører Rossington Collins Band (der blev bygget på resterne/de overlevende fra Lynyrd Skynyrd og lyder som en blanding af Skynyrd og Janis Joplin - tjek det ud!) - og drømmer mig væk til en trailerpark i Texas, hvor jeg sidder med min truckerkasket og drikker iskolde Bud Light.
Og så er det, grabbarna på øhm, herremagasinet Moore laver en liste med 20 tegn på, at man er ved at blive en bonderøv. I kan læse den selv, men jeg giver lige et par højdepunkter:
- Du kan holde dig beskæftiget med en fluesmækker i mere end en time
- Du kommer hjem fra lossepladsen med flere ting, end du smed derud
- Din bedstemor har ammunition på sin ønskeseddel til jul
- Du har øl med til en begravelse
- Din definition af fast food er at køre ind i en elg på E4-motorvejen
- Du måler din brandert efter, hvor fed og grim din scoring blev
- Du præsenterer din kone og din søster for en gæst, og der står kun en kvinde ved siden af dig
Halløjsa, jeg skal sgu' da nå at købe et telt til Roskilde, inden Jysk lukker! Laterz!
3 kommentarer:
Jeg har altid været vild med Dallas Cowboys! Jeg tror det er fordi at de var med i serien Dallas i introen. Anyway... du skal lige huske at skrive at du går i cowboyboots ;)
Hockey er sejt. Og søde ven - du blir sgu aldrig rætti trailertrash, dertil har du alt for lidt ølvom! :-D
......og var du egentlig ikke også blevet klippet, da jeg så dig på Astoria?
Jeg har pinlig nok klippet lidt af mit nakkehår af (dumt, hvis man vil have mullet) op til mine forældres fest, jo.
Send en kommentar