Ace of Base - The Carpenters kl. 3 om natten på et færgediskotek et sted i Kattegat

To søstre med rullekrave, deres talentfulde bror - og en solbrændt ex-nazist.
Jeg giver jer: Ace of Base

Jeg husker min gamle fritidsordning. Et alle for lille lokale med alt for mange puslespil og alt for mange slidte velourpuder, der stank af prut. Og en båndoptager, der trakterede tre bånd:
- Lambada soundtracket.
- Julerup Færgeby
- Ace of Base: Happy Nation

Det er muligvis en følgevirkning af den 90'er revival, der skyller ind over denne vor ironiske generation, men i dag kan jeg faktisk godt forstå, at Happy Nation blev det hurtigst sælgende debutalbum nogensinde. 26 millioner (alstå: seksogtyve mille!). The Sign og All that She Wants ville også strømme ud af højtalerne på alverdens diskoteker, hvis de kom ud i dag (hey, måske gør de det stadig, hvad ved jeg?).

Men der er også noget ved bandets image, der er herligt...bizart. Twisted. Fredrik och Filip har flere gange berørt fænomenet Ace of Base i deres bog 100 höjdare. Her følger deres sammenfatning af gruppen (frit oversat):

"Sangskriven er overvægtig, ser original ud, de to søstre oser af jomfruelig pinsekirke og det fjerde medlem trækkes med en blakket fortid i Sveriges nynazistiske bevægelser."

Wow. Den slags kan ikke udtænkes på kontoret i et skummelt multinationalt pladeselskab. Det må og skal opstå mere eller mindre tilfældigt på et mindre dansk pladeselskab (Mega Records). Og det må og skal blive en dundersucces.

Nu tænker I:
- Var de to søstre virkelig så uskyldige, som de kunne se ud til?
- Og hvad var det nu for noget med ham nazisten?

Hvad Jenny og Malin Berggren angår, er mit gæt lige så godt som jeres. Uffe Ekbergs fortid som en svensk pendant til Skrewdriver er heldigvis bevaret for eftertiden på det bootleg, der bærer den elegante titel Uffe Was A Nazi. Skal vi høre? Selvfølgelig skal vi det!