onsdag den 7. januar 2009

Jeg bliver sååå træt

Ikke af at stå op kl 7 - sjovt nok. Nej, det her gør mig træt.

Jeg er en lovlydig borger (for det meste da) og betaler både skat og licens, selvom jeg hverken ser Livvagterne eller har hørt De Sorte Spejdere. Jeg har lige set en betragtelig del af min sidste lønchek gå ubeskåret til tv og radio, jeg stort set aldrig gør brug af. Og nu vil sosserne have mig til at betale mere?

Den nuværende licensmodel havde måske sin berettigelse, dengang min oldemor fortsat levede. Ingen har lyst til at brandbeskatte de ældre, der kun hører Jørgen Hjorting i radioen. Undskyld kynismen, men er de ikke ved at være historie?

Men det er sådan set ligegyldigt, det er slet ikke der jeg vil hen. Egentlig. Danskere i al almindelighed (og socialdemokraterne i særdeleshed) himler op om "brugerbetaling mig her" og "brugerbetaling mig der". Hvis det drejer sig om daginstitutioner og lægebesøg vel at mærke. Det mest himmelråbene eksempel på brugerbetaling, nemlig licensen, har de dog ikke opdaget.

Hvor mange gange i livet betaler I forud for en vare, I måske kommer til at bruge? Når man betaler forud for vand og el, får man pengene tilbage, for det man ikke har brugt. Med DR har man bare af at se så meget revy og dårlig dansk krimi, at det kan retfærdiggøre en årlig udgift på 2.190 kr. Totusindethundredeoghalvfems kroner! Der kan kraftpetervælteme købes mange DVD-bokse for de penge - nok til at dække mit forbrug i hvert fald.

Selvfølgelig kan jeg godt se fornuften i at have et objektivt (omend venstreorienteret) medie fri af kommercielle interesser til nyhedsformidling og sådan. Meeeen var det ikke muligt at finansiere det over skattebilletten som så meget andet? Den nuværende model vejer den tunge ende nedad, som det hedder på økonomi-lingo.

Burde man undgå det?

Måske?

Sossialdemokraterne?

Ingen kommentarer: