onsdag den 14. januar 2009

Det er bare det, at...

September besluttede jeg mig for at foretage et par ændringer i mit liv:

1. Jeg begyndte at abonnere på Politiken.
2. Jeg afmeldte den store tv-pakke hos Telia Stofa.

Planen var klar - nu skulle jeg blive intellektuel og voksen sådan for alvor. Jeg følte aldrig, jeg så noget på tv. Men jeg brugte tit tid på bare at zappe samfulde 32 kanaler i gennem. Igen og igen. Det virkede som et unødvendigt tilbehør, og jeg glædede mig allerede til mine ti ubrugelige kanaler, men...der skete ingenting. Eneste forskel sammenlignet med tiden før afbuddet var, at jeg slap for at betale 400 spir i kvartalet til Telia.

Kunne jeg blæse og have mel i munden? I længden - nej! I dag slukkede Telia for 3+, TV2 Sport og alt det andet jux, jeg i de sidste tre måneder har modtaget ganske gratis. Og hvilken timing! På søndag er der AFC- og NFC Championship kampe. Det er lugnt, jeg kan se dem hos brormand. 1. februar er Super Bowl Sunday, og her er jeg (og min bror for så vidt også) havnet i en slem kattepine. Jeg har ikke 3+, og Dirty Bob flytter selv samme dag ind i en lejlighed, der måske - måske ikke* har 3+.


Tönt

Hvad nu? Ja, jeg forbereder mig allerede nu på en dejlig aften i selskab med jordens bærme inkarneret i en samling fede og fordrukne læs, der selv siger de udgør den offensive linje i Århus Tigers. Skyd mig - NU!

*Læs: Der er ikke tv i lejligheden/Der er TV2 og lidt DR1, der flimrer

Ingen kommentarer: