Jeg blev gang på gang oprørt og i virkeligheden også skræmt over den entusiasme, visse familiemedlemmer udviste over for denne tarvelige græsplæneforteelse.
Med tiden indså jeg dog, at interesse for fodbold er en vigtig social kode, ikke blot i min familie, men også i andre sociale sammenhænge. Det er på mange måder et felt, hvor der kan opnåes en stor mængde social kapital for nu at parafrasere Bordieu.
Jeg har ikke noget favorithold per se. Bort set fra i ishockey hvor jeg vil holde med Herning til den dag jeg dør.
Min bestående interesse for fodbold baserer sig på et ironisk og allegorisk forhold til sporten og dens aktører. Klubbernes økonomi, køb og salg af spillere, rivaliteter, had og diskurser udgør et mikrokosmos, der for så vidt afspejler de fleste aspekter i det virkelige liv. Hvad det så end er.
Derudover giver fodbolden mig en række aparte associationer. Brøndby IF har eksempelvis en direktør ved navn Hermann Haraldsson, en islænding med overbid og talefejl. Den kjøbenhavnerromantiske sportspresse har døbt ham Herminator inspireret af skiløberen Hermann Maiers kælenavn. Jeg kommer dog altid til at tænke på arketypenørden, Sherman, fra American Pie-filmene, der ynder at omtale sig selv som Sherminator.
(S)Hermann(ator)
Det danske landshold er i en sørgelig forfatning, men det lille land sætter sin lid til, at angrebstalentet Niklas Bendtner fra Arsenal vil tage nationen på sine skuldre. Bendtner er angiveligt en temmelig ubehagelig person - ligesom robotten fra Futurama, der hedder... Bender.
Bend(tn)er
Ingen kommentarer:
Send en kommentar