Jeg bliver lige sur, hver gang jeg ser Ricco Wichmann, Thomas Hartmann og Anders Lund Madsen omtalt som krøllede hjerner.
Det er formålsløst at kortlægge, hvorfor så mange af mine landsmænd lade sig nøje med alle disse andenrangskomikere i en globaliseret virkelighed, hvor alverdens humorfabrikation blot er et klik borte. Det forbliver en gåde.
Derimod er udtrykket krøllet hjerne mig forkasteligt på en række punkter. For det første strider det imod al logik. Anders Lund Madsens hjerne er hverken mere eller mindre krøllet end alle andre menneskers hovedfyld. Hvis den var, ville Lund Madsen fordrive tiden med at skubbe tusindfryd op af jorden. En fristende tanke i øvrigt.
Udtrykket dækker desuden over de pågældendes skribenters manglende kreativitet og lave forventninger til humor. "Nøøøj, hvordan fandt han på det skøre ord, for hvad en tandbørste siger, når den falder ned i toilettet". Sic!
Men mest af alt vidner brugen af udtrykket om en manglende forståelse af komikerfaget. Som om en komiker blot sætter sig ved tastaturet og intuitivt lader fingrene nedfælde den krøllede hjernebarks impulser. DE SIDDER I TIMEVIS OG OVERVEJER, HVAD MAREN I KÆRET OG HENRIK PALLE MON VIL FINDE MORSOMT I DERES NÆSTE OPKOG AF SIDSTE SHOW!
Bevares, jeg kan da godt blive imponeret af en sketch eller en god kronik. Men min anden tanke er altid: det kunne jeg godt selv have fundet på!. Dette kan vidne om en trang til at afmytologisere denne verdens fænomener. Eller et stort ego. Døm selv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar