Jeg har haft den længste og mest alkoholfrie forlængede weekend i mands minde. Og hvad har jeg gjort?
Har jeg indledt arbejdet med mine essays?
Har jeg læst de artikler jeg skulle?
Har jeg gjort rent?
Næh. Jeg har såmænd sovet længe, læst aviser og kriminalromaner og spenderet timer på at surfe meningsløst rundt.
Hvorfor udviser aldrig andet en arrogance over for mine livsmuligheder og ambitioner?
Og jeg med mine fornægtelser funderet i plat utilitarisme; det er ingen undskylding, at du skal have det godt!
Eller er det? Se, nu begynder jeg igen
tirsdag den 23. september 2008
mandag den 22. september 2008
Fri os fra de krøllede hjerner
Jeg bliver lige sur, hver gang jeg ser Ricco Wichmann, Thomas Hartmann og Anders Lund Madsen omtalt som krøllede hjerner.
Det er formålsløst at kortlægge, hvorfor så mange af mine landsmænd lade sig nøje med alle disse andenrangskomikere i en globaliseret virkelighed, hvor alverdens humorfabrikation blot er et klik borte. Det forbliver en gåde.
Derimod er udtrykket krøllet hjerne mig forkasteligt på en række punkter. For det første strider det imod al logik. Anders Lund Madsens hjerne er hverken mere eller mindre krøllet end alle andre menneskers hovedfyld. Hvis den var, ville Lund Madsen fordrive tiden med at skubbe tusindfryd op af jorden. En fristende tanke i øvrigt.
Udtrykket dækker desuden over de pågældendes skribenters manglende kreativitet og lave forventninger til humor. "Nøøøj, hvordan fandt han på det skøre ord, for hvad en tandbørste siger, når den falder ned i toilettet". Sic!
Men mest af alt vidner brugen af udtrykket om en manglende forståelse af komikerfaget. Som om en komiker blot sætter sig ved tastaturet og intuitivt lader fingrene nedfælde den krøllede hjernebarks impulser. DE SIDDER I TIMEVIS OG OVERVEJER, HVAD MAREN I KÆRET OG HENRIK PALLE MON VIL FINDE MORSOMT I DERES NÆSTE OPKOG AF SIDSTE SHOW!
Bevares, jeg kan da godt blive imponeret af en sketch eller en god kronik. Men min anden tanke er altid: det kunne jeg godt selv have fundet på!. Dette kan vidne om en trang til at afmytologisere denne verdens fænomener. Eller et stort ego. Døm selv.
Det er formålsløst at kortlægge, hvorfor så mange af mine landsmænd lade sig nøje med alle disse andenrangskomikere i en globaliseret virkelighed, hvor alverdens humorfabrikation blot er et klik borte. Det forbliver en gåde.
Derimod er udtrykket krøllet hjerne mig forkasteligt på en række punkter. For det første strider det imod al logik. Anders Lund Madsens hjerne er hverken mere eller mindre krøllet end alle andre menneskers hovedfyld. Hvis den var, ville Lund Madsen fordrive tiden med at skubbe tusindfryd op af jorden. En fristende tanke i øvrigt.
Udtrykket dækker desuden over de pågældendes skribenters manglende kreativitet og lave forventninger til humor. "Nøøøj, hvordan fandt han på det skøre ord, for hvad en tandbørste siger, når den falder ned i toilettet". Sic!
Men mest af alt vidner brugen af udtrykket om en manglende forståelse af komikerfaget. Som om en komiker blot sætter sig ved tastaturet og intuitivt lader fingrene nedfælde den krøllede hjernebarks impulser. DE SIDDER I TIMEVIS OG OVERVEJER, HVAD MAREN I KÆRET OG HENRIK PALLE MON VIL FINDE MORSOMT I DERES NÆSTE OPKOG AF SIDSTE SHOW!
Bevares, jeg kan da godt blive imponeret af en sketch eller en god kronik. Men min anden tanke er altid: det kunne jeg godt selv have fundet på!. Dette kan vidne om en trang til at afmytologisere denne verdens fænomener. Eller et stort ego. Døm selv.
søndag den 14. september 2008
Famous last words
Samtale mellem een nordmand (Are) og nærværende forfatter (jeg):
Jeg: "Der er en snaps tilovers. Vil du have den?"
Are: "Ah... Altså, nu er du jo ganske ung. Jeg er 25 år og er blevet forsigtig."
Jeg: "Jaså. Jeg er 23 år, og jeg bliver ALDRIG forsigtig!"
Herefter drikker Are den sidste snaps uden at kny.
NB! Ares infantile norske tunge er oversat til vort kjære nordgermanske mål.
Nydes iskold
Jeg: "Der er en snaps tilovers. Vil du have den?"
Are: "Ah... Altså, nu er du jo ganske ung. Jeg er 25 år og er blevet forsigtig."
Jeg: "Jaså. Jeg er 23 år, og jeg bliver ALDRIG forsigtig!"
Herefter drikker Are den sidste snaps uden at kny.
NB! Ares infantile norske tunge er oversat til vort kjære nordgermanske mål.
Nydes iskold
mandag den 8. september 2008
Kan I se problemet?
Det er noget galt med mig.
Gennem hele min pubertet havde jeg stort set aldrig bumser. Måske en enkelt en gang om måneden, men jeg var aldrig belastet af noget Katrine Fruelund-krater. Nu kommer straffen.
Bumseunge
Dette er bare begyndelsen. Om en uge har jeg bumser i hele fjæset. Om to uger kommer turen til min brystkasse. Om tre uger ryggen. Herefter går min stemme i overgang. Man kan ikke snyde livet. Det ved jeg nu.
Apparently I am regressing back into puberty. Hang on, this could be interesting.
Gennem hele min pubertet havde jeg stort set aldrig bumser. Måske en enkelt en gang om måneden, men jeg var aldrig belastet af noget Katrine Fruelund-krater. Nu kommer straffen.
Bumseunge
Dette er bare begyndelsen. Om en uge har jeg bumser i hele fjæset. Om to uger kommer turen til min brystkasse. Om tre uger ryggen. Herefter går min stemme i overgang. Man kan ikke snyde livet. Det ved jeg nu.
Apparently I am regressing back into puberty. Hang on, this could be interesting.
lørdag den 6. september 2008
Kulturstøtte 2009
Jeg holder mig normalt væk fra det stykke flokkultur, der er DR's sendeflade fredag aften. Således er Krøniken, Forbrydelsen, X-factor passeret under min radar. Jeg vil gerne tilføje Talent 2008 i den sammenhæng, og det kommer jeg nok også til. Ikke desto mindre tog jeg i går mig selv i at se et afsnit, og jeg konkluderede: konceptet er brugbart!
Dog ville jeg som producent foretage et par drastiske ændringer:
- Dommerpanelet er lige nu sammensat efter princippet "een ond, een knap så ond og een god dommer". Det er latterligt, eftersom seerne alligevel kun værdsætter den onde dommers mening. Jeg vil have tre (3!) onde dommere i mit panel.
- Peter Aalbæk Jensen kan fortsætte i sin egenskab af kulturens slagterhund. Folkelig nok til at nedsable prætentiøst snobberi men samtidig tilstrækkelig elitær til at kunne hæve sig over bonderøvsmentaliteten. Kan dog erstattes af Knud Romer.
"Aalen"
- Med jokeren på plads er det nu tid til at præsentere panelets to kamphaner. Repræsenterende det borgerlige Danmarks intellektuelle segment, vælges Ole Birk Olesen, 180 grader. Olesen er udpræget konfrontationssøgende og blottet for medmenneskelighed.
- Dermed er han den perfekte målskive for karaktermordets ukronede konge, Carsten Jensen. Jensen er på een gang dissident og højt agtet (og højt betalt) skribent. Han er indbegrebet af dansk venstreorienteret intelligentsia.
Olesen vs. Jensen
- Og de vil ikke anmelde hr. og fru Leverpostejs sønner og døtre som i Talent 2oo8. Næh, de vil såmænd fælde dom over landets samlede kunstnerstand, der een for een vil defilere over de skrå brædder.
- Den kvikke læser har nok bemærket, at panelets sammensætning til forveksling kunne minde om et afsnit af Smagsdommerne på DR 2. Det vil jeg gerne tilbagevise. Smagsdommerne er i sin essens en fejring af kulturen, en udstilling af den enkelte skatteborgers magtesløshed over for den verserende kulturstøtteordning. I mit program vil deltagerne kæmpe for støtten! Fortsat støtte vil være betinget af avangement til næste runde. Se, dét er direkte demokrati!
- Og programmets navn vil være Kulturstøtte 2009.
DR, TV2, TV3 m.fl. kan kontakte mig på etatsraad@hotmail.com
Dog ville jeg som producent foretage et par drastiske ændringer:
- Dommerpanelet er lige nu sammensat efter princippet "een ond, een knap så ond og een god dommer". Det er latterligt, eftersom seerne alligevel kun værdsætter den onde dommers mening. Jeg vil have tre (3!) onde dommere i mit panel.
- Peter Aalbæk Jensen kan fortsætte i sin egenskab af kulturens slagterhund. Folkelig nok til at nedsable prætentiøst snobberi men samtidig tilstrækkelig elitær til at kunne hæve sig over bonderøvsmentaliteten. Kan dog erstattes af Knud Romer.
"Aalen"
- Med jokeren på plads er det nu tid til at præsentere panelets to kamphaner. Repræsenterende det borgerlige Danmarks intellektuelle segment, vælges Ole Birk Olesen, 180 grader. Olesen er udpræget konfrontationssøgende og blottet for medmenneskelighed.
- Dermed er han den perfekte målskive for karaktermordets ukronede konge, Carsten Jensen. Jensen er på een gang dissident og højt agtet (og højt betalt) skribent. Han er indbegrebet af dansk venstreorienteret intelligentsia.
Olesen vs. Jensen
- Og de vil ikke anmelde hr. og fru Leverpostejs sønner og døtre som i Talent 2oo8. Næh, de vil såmænd fælde dom over landets samlede kunstnerstand, der een for een vil defilere over de skrå brædder.
- Den kvikke læser har nok bemærket, at panelets sammensætning til forveksling kunne minde om et afsnit af Smagsdommerne på DR 2. Det vil jeg gerne tilbagevise. Smagsdommerne er i sin essens en fejring af kulturen, en udstilling af den enkelte skatteborgers magtesløshed over for den verserende kulturstøtteordning. I mit program vil deltagerne kæmpe for støtten! Fortsat støtte vil være betinget af avangement til næste runde. Se, dét er direkte demokrati!
- Og programmets navn vil være Kulturstøtte 2009.
DR, TV2, TV3 m.fl. kan kontakte mig på etatsraad@hotmail.com
fredag den 5. september 2008
Nu bliver det fest i stedet
Nu havde jeg lige indstillet mig på en skinddød weekend. I ved, en weekend af den gode slags hvor en tur til købmanden (læs: valgfri fødevarekæde) er det pivotale element.
Så bliver man inviteret til fest lørdag, og pludselig er weekenden fyldt ud med alkohol og de obligatoriske tømmermænd. Fra den ene yderlighed til den anden.
I aften vil jeg dog køre i tomgang. Øl, frysepizza og The Commitments eventuelt efterfulgt af et par afsnit Men Behaving Badly.
De siger, det vil regne i aften; jeg håber det inderligt! Johnny Madsen synger Vest for vest på min pladespiller.
I Aarhus leger man kulturmetropol, uagtet at Festugen blot er en forvokset byfest af samme model, som man finder overalt i landet på denne tid.
Da længes jeg mod Vestjylland.
Vestjylland, hvor det altid regner;
Vestjylland, der på forunderlig vis fortsat er fanget i en slags tidslomme.
Må det aldrig tage slut - vest for vest og øst for paradis...
Hjemstavn
Så bliver man inviteret til fest lørdag, og pludselig er weekenden fyldt ud med alkohol og de obligatoriske tømmermænd. Fra den ene yderlighed til den anden.
I aften vil jeg dog køre i tomgang. Øl, frysepizza og The Commitments eventuelt efterfulgt af et par afsnit Men Behaving Badly.
De siger, det vil regne i aften; jeg håber det inderligt! Johnny Madsen synger Vest for vest på min pladespiller.
I Aarhus leger man kulturmetropol, uagtet at Festugen blot er en forvokset byfest af samme model, som man finder overalt i landet på denne tid.
Da længes jeg mod Vestjylland.
Vestjylland, hvor det altid regner;
Vestjylland, der på forunderlig vis fortsat er fanget i en slags tidslomme.
Må det aldrig tage slut - vest for vest og øst for paradis...
Hjemstavn
onsdag den 3. september 2008
Jeg ville gerne date Carly Simon
Carly Simon
Jeg ved ikke om det ville være en fordel eller en ulempe at være hulsvoger med Mick Jagger... men det er sådan set underordnet! Jeg vil gerne understrege, at denne tilståelse intet har at gøre med en pludselig opstået MILF-obsession. Jeg vil bare udtrykke min fascination af de kvindelige musikere, der tør være vrede, stærke og kreative men også usikre og sårbare.
Alanis Morissette, Lisa Ekdahl, Elisabeth, Pat Benatar, Madonna, Pink... listen kan gøres lang!
Jeg er bange for at udtale mig om kvinders emancipation og ligestilling. Det er ikke fordi jeg lider under et madonna/luder-kompleks, at jeg ønsker mig kvindelige kunstnere, der har mere at sige en Britney, Fergie og alle de andre oversexualiserede ikoner.
Men de savner den inderlighed, der gør det muligt for mig at føle deres kunst. Sådan som Carly gør det.
I have a crush on Carly Simon. To me she personifies all the strong and independent female artists who appeal to my feelings.
tirsdag den 2. september 2008
Mit ironiske forhold til fodbold
Indtil VM 1994 brød jeg mig ikke om fodbold.
Jeg blev gang på gang oprørt og i virkeligheden også skræmt over den entusiasme, visse familiemedlemmer udviste over for denne tarvelige græsplæneforteelse.
Med tiden indså jeg dog, at interesse for fodbold er en vigtig social kode, ikke blot i min familie, men også i andre sociale sammenhænge. Det er på mange måder et felt, hvor der kan opnåes en stor mængde social kapital for nu at parafrasere Bordieu.
Jeg har ikke noget favorithold per se. Bort set fra i ishockey hvor jeg vil holde med Herning til den dag jeg dør.
Min bestående interesse for fodbold baserer sig på et ironisk og allegorisk forhold til sporten og dens aktører. Klubbernes økonomi, køb og salg af spillere, rivaliteter, had og diskurser udgør et mikrokosmos, der for så vidt afspejler de fleste aspekter i det virkelige liv. Hvad det så end er.
Derudover giver fodbolden mig en række aparte associationer. Brøndby IF har eksempelvis en direktør ved navn Hermann Haraldsson, en islænding med overbid og talefejl. Den kjøbenhavnerromantiske sportspresse har døbt ham Herminator inspireret af skiløberen Hermann Maiers kælenavn. Jeg kommer dog altid til at tænke på arketypenørden, Sherman, fra American Pie-filmene, der ynder at omtale sig selv som Sherminator.
Det danske landshold er i en sørgelig forfatning, men det lille land sætter sin lid til, at angrebstalentet Niklas Bendtner fra Arsenal vil tage nationen på sine skuldre. Bendtner er angiveligt en temmelig ubehagelig person - ligesom robotten fra Futurama, der hedder... Bender.
Bend(tn)er
Jeg blev gang på gang oprørt og i virkeligheden også skræmt over den entusiasme, visse familiemedlemmer udviste over for denne tarvelige græsplæneforteelse.
Med tiden indså jeg dog, at interesse for fodbold er en vigtig social kode, ikke blot i min familie, men også i andre sociale sammenhænge. Det er på mange måder et felt, hvor der kan opnåes en stor mængde social kapital for nu at parafrasere Bordieu.
Jeg har ikke noget favorithold per se. Bort set fra i ishockey hvor jeg vil holde med Herning til den dag jeg dør.
Min bestående interesse for fodbold baserer sig på et ironisk og allegorisk forhold til sporten og dens aktører. Klubbernes økonomi, køb og salg af spillere, rivaliteter, had og diskurser udgør et mikrokosmos, der for så vidt afspejler de fleste aspekter i det virkelige liv. Hvad det så end er.
Derudover giver fodbolden mig en række aparte associationer. Brøndby IF har eksempelvis en direktør ved navn Hermann Haraldsson, en islænding med overbid og talefejl. Den kjøbenhavnerromantiske sportspresse har døbt ham Herminator inspireret af skiløberen Hermann Maiers kælenavn. Jeg kommer dog altid til at tænke på arketypenørden, Sherman, fra American Pie-filmene, der ynder at omtale sig selv som Sherminator.
(S)Hermann(ator)
Det danske landshold er i en sørgelig forfatning, men det lille land sætter sin lid til, at angrebstalentet Niklas Bendtner fra Arsenal vil tage nationen på sine skuldre. Bendtner er angiveligt en temmelig ubehagelig person - ligesom robotten fra Futurama, der hedder... Bender.
Bend(tn)er
mandag den 1. september 2008
Jeg vil have en stol
En stol der kan omfavne mig.
En stol, jeg kan læse Politiken i.
En stol der er blød. I en hård verden.
En stol, jeg kan læse Politiken i.
En stol der er blød. I en hård verden.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)