Opgør i tysk hæp hop

I store dele af mit sabbatår mellem gymnasiet og universitetet var jeg enten arbejdsløs eller arbejdede aften; jeg havde med andre ord god tid til at se røv-tv om formiddagen. Som oftest så jeg tysklands svar på MTV, Viva. På det tidspunkt herskede en ung, fremadstormende tysk rapper iført dødningemaske. Hans navn var Sido (Super-Intelligentes DrogenOpfer), og selvom jeg aldrig har hørt så meget andet hip hop end NWA og L:Ron:Harald, faldt jeg for Sidos sarkastiske tekster udført på krads gadeberliner-dialekt.

Nå, men nu har een af hans daværende protegéer, Bushido, set sig sur på den gamle mester Sido, der vist har solgt lidt ud med nogen r'n'b-tøzer og sådan.



Sido kan selvsagt ikke lade Bushido dø i synden - selv ikke i hip hop kredse er det god stil at omtale en anden rappers mødrende ophav som Junkie Mutter.



Jeg synes helt klart, Sido vinder denne holmgang. Lige fra introen hvor hans mor svarer på anklagerne til hans omtale af Bushidos ansigt: Dein Gesicht ist wie die Sonne - man kann nicht reinkucken - det kan godt være, Sido har solgt ud, men han er sgu stadig sjov!

Til gengæld fatter jeg ikke en kæft af, hvad Bushido prøver at sige (på trods af at det foregår i det halve tempo sammenlignet med Sido). Han fabler noget om ikke at ville spise æggekage med Sido mere (?!) og så i øvrigt om, hvor stor en stjerne han selv er. Jeg lader een af youtube-brugerne fælde den endelige dom over Bushido:

"bushido du spasti du bist so billig man mit deinem möchtegern diss"

Oversat: Bushido, din spastiker, du er for billig med dit vil-gerne-diss.

En syg sjæl i et sygt legeme

Jeg ser mig selv i spejlet... Jeg ser horribel ud! Dag-gammelt voks og sved får håret til at stå ud til alle sider; jeg har flere dages skægstubbe.

Jeg ser ned ad mig selv: Røde pletter af tomatsovs på min trøje, gamle, hullede jeans, uldsokker på fødderne.

Jeg var ved at brække mig efter cykelturen hjem fra Føtex, min vejrtrækning er tung og raspende.

Jeg væmmes ved mig selv i dag.

I en blågrå kupé

Jeg sidder i toget på vej hjem. Har byttet min skrabekalender til et Se & Hør - jeg er helt perverst betaget af Johnny Hansen og hans afdøde kone. Jeg læser også om Claus Elming, der åbenbart har modtaget en slags pris for druk. Den slags overgår aldrig mig...


Reader's digest

I stedet drikker jeg Ramlösa fra dåse. Over for mig sidder en blond kvinde. Næsen er spids, ansigtet er som en fugls. Hun drikker den ene dåseøl efter den anden, til bordet foran os udgør et grønt hav af aluminium. Hun går uden BH.

Jeg ser hende stavre ned ad banegården i sylespidse hæle. Selv går jeg hjem. Knapper skjorten op. Opstød af sulemad og kulsyre. Purrer mig i håret og trækker vejret dybt. Jeg ved, jeg ikke kan holde dem hen længere.

Mine læsere, disse tusinde små hundeøjne, der tigger mig om en lunsj krads hverdagspoesi.

Jeg sukker og skriver disse linjer.


Udkørt blogstjerne

Journey of the Sorcerer

(Kan du ikke lide klichéer, så spring følgende over)

Jeg er ingen troldmand, men jeg føler konstant, jeg er på rejse. Ikke så meget i rum som i alle mulige andre sammenhænge. Det sidste år har jeg rejst af stenede og ujævne veje. Jeg har aldrig helt vist, hvad der kom på den anden side af bakken - men nu ved jeg, at det er sådan jeg vil rejse!

Konformitetens asfalterede veje må være behagelige at køre ad, men de kan føre dig lige lukt ind i kølerhjelmen på fortvivlelsens lastbiler. Der vil jeg ikke ende! Jeg vil skrive, læse, snuble, elske, græde, glædes i håbet om, at det fører mig tættere på min rejses mål. Men det er jo selvmodsigelsen - at rejsen måske er selve målet?

Måske behøver jeg ikke et mål men nye og bedre kort, så jeg kan blive ved med at udvikles?

Når ordstrømmen tørrer ud

Kreativitet af ofte en mangelvare i bloggosfæren. Alle store bloggere har mindst en gang om måneden idétørke, hvilket tvinger dem til at gribe til minimum een af følgende nødløsninger:

Gul alarm: Blog dine favoritklip fra youtube og skriv ligegyldige kommentar a'la "gør mig i godt humør" eller "fed version af et fedt nummer". Den bruger jeg ofte, har I nok bemærket...

Rød alarm: Lad læserne stille spørgsmål. Dette greb kræver en trofast læserskare af betragtelig størrelse - det hjælper også på det, hvis du er så kendt, at der florerer et par saftige rygter om dig på nettet. Man kunne kalde det her for Alex Schulman-grebet, idet den gode Alex laver spørgerunde cirka een gang i måneden.

Karmosinrød alarm: Stil læserne spørgsmål. Den ukendte og ældste Schulman-bror, Niklas, bloggede i cirka tre uger for 1000apor. I den periode nåede han både at lave mindst een almindelig spørgerunde samt at introducere dette helt fantastisk desperate greb - spørgsmål til læserne. Unødvendigt kan man synes, eftersom den gennemsnitlige blogkommentator nærmest udelukkende bruger kommentarfeltet til at lede trafik hen til sin egen blog.

Nyt citat

Jeg synes, det er på tide med et nyt citat til bloggens hoved. Det forekommer mig en smule pretto at smykke bloggen med et Kierkegaard-citat, når jeg ikke engang har læst Kierkegaard.

Nogen forslag? Skal det være et citat om mig? Skal jeg overhovedet have et citat? Hjælp!

Talk about the fashion

Tror jeg har fundet mit new years outfit:


Syret perspektiv - og pink. Gah!

Nå, nu må jeg smutte. Skal til julefrokost, hvor jeg drikker mig i hegnet og skaffer mig en faderskabssag på halsen.

Tjulahej!

Förlåt

Jeg var så ond før mod jer, mine kjæreste læsere (og i de fleste tilfælde også venner og bekendte).

Det må I undskylde!

For at gøre skaden god igen får I en lille perle - en fantastisk sang i en fantastisk version:

Quit pro quo

Nu slynger jeg lige noget ud ikke....

Denne blog har været en smule inaktiv på det seneste. Det vil jeg, som tidliger nævnt, ikke undskylde for af principielle årsager.

Skulle der imidlertid alligevel findes læsere derude, der savner mine små perfiditeter, SÅ BEGYND DA FOR HELVEDE AT SKRIVE NOGEN KOMMENTARER I BLOGGEN!

Antallet af kommentarer kan indtil videre opgøres til... een. EEN! I en hård hård cyberverden behøver man cyberlove. Selvom jeg sætter pris på ros til bloggen i den virkelige verden, så kan det aldrig erstatte den overfladiske kjærlighed fra anonyme læsere.

Gah! Comment cravings! Vill ha! Mest!