The Roskilde Expierence '09 - at pakke

Sidste år skrev jeg dagbog på Roskilde. I kan lede i arkiverne, men det meste er noget lort, så lad være. I år skrev jeg ikke dagbog, men det holder mig ikke fra at skrive lidt spredt om forskellige aspekter af trippet:

At pakke til Roskilde.

Mennesker lærer af sine fejl, javel. Det har jeg da også gjort i forbindelse med Roskilde. Således lærte debutåret 2001 mig, at solcreme ikke kan være ligemeget samt at regnjakker ikke skal købes brugt af skumle fiskere i Esbjerg. Det forhindrer mig dog ikke i at begå fejl på fejl i forberedelserne.

Klassiske fejl i år:

For meget tøj
Pakker igen alt for meget tøj. Visse mennesker kør den trashede stil a'la 1994-grunge, men alle andre ved at Roskilde handler om at vise sig frem. Det var et hensyn, jeg nok tog liiiidt for alvorligt. Tre skjorter, en sweater, 5 t-shirts, 2 par bukser, 1 par shorts, 4 par underbukser, 5 par sokker, 1 bandana, 1 tørklæde og en masse andet lort var definitivt i overkanten. Trompetbukser er i øvrigt heller ikke egnet påklædning, da de fungerer som en slags støvopsamler.

Næste år - hold mængden af tøj nede og køb i stedet på festivalen. Og tænk på, at alskens fine klæder ikke kan vejer op for din manglende soignering. Vægten af oppakningen skal holdes nede for enhver pris!

Regntøj
Fortjener sin helt egen kategori. For selvom min regnjakke ikke var det, der væltede oppakningslæsset er det alligevel åndssvagt. Thi regntøj og gummistøvler på Roskilde er som at kravle ned i en kælder eller under et bord ved et atomangreb: Totally fucking useless. Man dør alligevel og pisser det for alvor ned på Roskilde er man fucked, hvor meget man end ligner et børnehavebarn på udflugt. For selv hvis du holder dig tør, kan du bande på at din spritstive teltkammerat ikke har gjort det samme ved sig og jeres fælles telt.

Næste år - glem alt om regntøj og sats på at dit jernhelbred vil bære dig igennem et par dage i en sump. Køb eventuelt noget Fernet på stedet, der kan bringe dit nervesystem ud af fatning. Som sidste udvej må du tage hjem og skrive de 1800 kr. skrives på tabskontoen.

Teltet
Hvorfor skal teltet altid købes i sidste øjeblik? Jysk har aldrig, hvad man har brug for, og pludselig står du med et 4-personers telt til 600, som du alligevel efterlader til sigøjnerne. Et stort telt medfører desuden uvægerligt, at du må dele med andre svedende individer, der ligger mellem dig og indgangen og besværliggør rejsen til og fra soveposen.

Næste år - undersøg i god tid markedet for tomands-telte og vær asocial. Den bedste løsning er selvfølgelig at nasse sig til et job der kan kombinere Roskilde med betalt hotelophold. Eller tag den fulde konsekvens af det truckervarme vejr og undlad at sove. Det MÅ kunne lade sig gøre!

Lejren
Can you have your cake and eat it too? Ja, tror jeg hvert år på. I år arbejde jeg søndag, kom mandag og regnede med at de andre havde skaffet en fed plads, eftersom de kom søndag. De gjorde hvad de kunne, men hegnet blev væltet allerede lørdag, og så var det ligesom det.

Næste år - Det er ikke rigtig gået op for mig, at de garvede Roskilde-folk ligger decideret slagplagn for lejrens placering. Næste år må vi komme tidligere. Simpelthen. Igen ville en hotelovernatningsmodel være at foretrække.

Ghettoblaster
Ja, det virker jo fantastisk. At sidde i sin kæmpelejr med en kold drink og høre sin yndlingsmusik. Hvad man ikke har regnet med er, at lejren er pisselille, dine norske naboer overdøver alt med deres kæmpeanlæg, og I gider ikke købe nye batterier. Dødvægt!

Næste år - Roskilde er en musik-festival. Vent til torsdag med at høre musik, christ...

Klassiske fejl der ikke blev begået i år:

Læsestof
Jeg lider tit under den vrangforestilling, at jeg får tid og lyst til at trække mig tilbage og læse på Roskilde. Bah! Det var kun på den ensomme hjemrejse, det blev nødvendigt, og da købte jeg formedelst 70kr et glimrende engelsk musikmagasin, Uncut.

Krævende frisure
Sidste år havde jeg kort hår, der krævede spejl, voks og meget tilsyn. I år: Krøller og bandana.

Næste gang skriver jeg lidt random om excesser og koncerter, arbejde, måske?

I'm a country boy

De (i hvert fald to og meget trofaste og ikke mindst herlige - hej, Ibber og Subjective!) folk, der følger mig på twitter vil vide, at jeg er lidt af en hillbilly.

Jeg kan bruge hele aftener på bare at skrive om, hvordan jeg sidder og hører Allman Brothers Band, .38 Special og ikke mindst Lynyrd Skynyrd. Jeg elsker NFL og Dallas Cowboys. Jeg elsker ishockey (der i Danmark og Sverige er bonderøvssport numero uno efter traktortræk) og Herning Blue Fox. Jeg prøver at gro en mullet...

...så måske er der noget om snakken? Lige nu sidder jeg og hører Rossington Collins Band (der blev bygget på resterne/de overlevende fra Lynyrd Skynyrd og lyder som en blanding af Skynyrd og Janis Joplin - tjek det ud!) - og drømmer mig væk til en trailerpark i Texas, hvor jeg sidder med min truckerkasket og drikker iskolde Bud Light.

Og så er det, grabbarna på øhm, herremagasinet Moore laver en liste med 20 tegn på, at man er ved at blive en bonderøv. I kan læse den selv, men jeg giver lige et par højdepunkter:

- Du kan holde dig beskæftiget med en fluesmækker i mere end en time
- Du kommer hjem fra lossepladsen med flere ting, end du smed derud
- Din bedstemor har ammunition på sin ønskeseddel til jul
- Du har øl med til en begravelse
- Din definition af fast food er at køre ind i en elg på E4-motorvejen
- Du måler din brandert efter, hvor fed og grim din scoring blev
- Du præsenterer din kone og din søster for en gæst, og der står kun en kvinde ved siden af dig

Halløjsa, jeg skal sgu' da nå at købe et telt til Roskilde, inden Jysk lukker! Laterz!

090297

Jeg husker den dag, Brian Connolly, forsanger i The Sweet, døde.

Jeg løb ud til min far i stalden (!) og overbragte ham de triste nyheder. Få måneder før havde jeg ud af egen lomme købt en Sweet-opsamling til min far i julegave (min mor hader Sweet og ville ikke betale).

Brian Connolly døde ensom af druk langt fra fordums storhed i 70'erne. I følge min far begyndte det at gå ned ad bakke for Sweet, da Connolly "blev knaldet af belgisk politi for at have sex med en mindreårig tøs efter en koncert". (Det var i øvrigt her mine drømme om et depraveret rockstjerneliv så småt begyndte at tage form!)

Der går i det hele taget mange suspekte historier om The Sweet både før, under og efter koncerterne, men jeg stopper her. De fortjener at blive husket for deres innovative glamrock og deres helt eventyrlige vokalharmonier.

Den dag, Brian Connoly, hyldede Bob Anders på Puls ham ved at spille Teenage Rampage. Jeg vil nu gøre det samme:

Anti-imperialistvand

Njah, så hellere Al Aqsa cola. Kan I huske Al Aqsa cola?

Jeg er et fredeligt menneske...

... og jeg har aldrig opfordret til væbnet modstand over for kongehuset.

Der findes mængder af ting, vi kan tage fat på i forhold til ligestilling: Ligeløn, kvoteordninger etc.
Arvefølgen til det gamle diktatur befinder sig meget langt nede på den liste...

"...ja, jag, jag hatar hela borligheten, ja jag, jag hatar hele kungahuset..."

My body is my canvas

Rød t-shirt, hvid hud.
En sand patriot!

Lite bildspel

Har lidt billeder liggene, så nu kommer de op.
Ganske ucensureret og med et par kommentarer.


"En mand og hans søgen efter et passende pose". Sådan kunne man godt karakterisere en del af de potrætbilleder, jeg har lagt op på bloggen. Narkomanbelysningen på mit badeværelse er efterhånden klassisk!



Mmmm! Normalt forstår jeg ikke folk, der pinedød skal bage chokoladekage og æde cookies. Kombinationen af mel, smør, æg og chokolade er mig en smule ulækker. Dette var dog en mindre åbenbaring: Den klassiske Singoalla fra Göteborgs (normalt med hindbær) - med lakrids! Har ikke turdet købe dem siden af frygt for at tage tre kilo ekstra på.


Min yndlings EU-valgplakat. Rina Ronja Kari. Det er jo hele tre fornavne på een gang! Zugabe!


Godt billede. Den halvt opknappede skjorte. De blonde lokker, der falder på den der helt perfekte nonchalante måde. Ak, kunne jeg dog bare altid se sådan her ud.


Hvad man i Sverige kalder et "vimmelbild". Fra en meget våd aften på Eskobar. Jeg gør et desperat forsøg på et klassisk 80's glam pose.


Min samlever, hehe. Westernguitar uden så mange dikkedarer, mange gode timer i dens selskab.